Hvem er jeg?
Jeg er en kærlig og energisk person med en passion for leg og børns udvikling. Legen er magisk og danner det bedste fundament for barnets udvikling. Gennem leg sanser vi, udforsker vores kroppe, tester grænser, giver plads til hinanden og skaber fællesskab.
Efter vores nylige flytning har jeg besluttet at realisere min drøm om at starte en privat pasningsordning. Jeg føler mig godt rustet til denne nye rejse.
I Eviggladhuset lægger jeg stor vægt på hvert enkelt barns behov. Vores fælles værdier er respekt, tålmodighed, kærlighed og masser af leg. Vi er ude hver dag, hvor vi bruger naturen til at sanse og skabe fælles oplevelser. Gennem aktiviteter som massage, bolde og aktivitetsbaner styrker vi børnenes kroppe og nærvær. Dette giver ro og overskud, som er afgørende for læring og udvikling.
Fordele ved Eviggladhuset:
Jeg er ikke underlagt kommunens regler og faste skemaer, så hverdagen tilpasses det enkelte barns behov
Kursus i arbejdet som dagplejer (med certifikat)
Førstehjælpskursus til små børn (opdateres hvert andet år)
Vi har valgt hinanden, hvilket skaber tryghed for dit barn
Dit barn trives og vil altid være hos den samme voksen
I min pasningsordning vægter jeg tryghed, omsorg, nærvær og leg højt. Nøgleordene i Eviggladhuset er genkendelighed, forudsigelighed og tillid. Jeg tilpasser dagligdagen efter hvert barns behov, trivsel og udvikling, og jeg inddrager dem i daglige gøremål for at styrke deres selvværd og kompetencer.
Hvorfor vælge mig?