Velkommen til Eviggladhuset
I Eviggladhuset er legen central. Her sanser, udvikler og styrker vi os gennem leg. Vi griner, fordyber os og bruger alle sanserne – fingrene, munden og kroppen. Legen skaber fællesskab og udvikler mere, end man skulle tro.
Eviggladhuset har plads til 4-5 børn, men jeg sørger altid for, at hvert barn får den nødvendige opmærksomhed. Derfor vurderes antallet af børn nøje. Jeg ligger centralt i Drejens, tæt ved busovergangen til Lyshøj, hvilket gør det nemt for både Drejens- og Lyshøj-beboere at komme hertil.
Jeg tilbyder delvist økologisk kost og masser af udendørs aktiviteter. Beliggenheden tæt på skov, vand og legepladser gør, at vi er ude hver dag, hvilket giver friske kinder og sunde kroppe.
Jeg glæder mig til at byde jer velkommen og skabe en tryg, sjov og udviklende hverdag for jeres børn i Eviggladhuset. Indtil da, kan i følge med i vores eventyr på Facebook og instagram.
– Maria
Hvorfor vælge Eviggladhuset?
Barnets hjem udenfor hjemmet
I Eviggladhuset skaber vi et trygt og hyggeligt miljø, der fungerer som barnets hjem udenfor hjemmet. Vi lægger vægt på nærvær, omsorg og individuelle behov, så hvert barn føler sig hjemme og godt tilpas. Jeres barn vil opleve en varm og kærlig hverdag fyldt med leg og udvikling.
En del af De grønne Spirer
I Eviggladhuset, som er certificeret af “Grønne Spirer”, prioriterer vi natur, udeliv.
Vi skaber sunde, nysgerrige børn gennem leg og læring i naturen, og bæredygtighed er en integreret del af vores hverdag.
Struktur og genkendelighed
I Eviggladhuset tilbyder vi en hverdag fyldt med struktur og genkendelighed, der skaber tryghed og stabilitet for dit barn. Vi sørger for faste rutiner og velkendte aktiviteter, så dit barn føler sig sikker og kan trives i et trygt og stabilt miljø.
Anbefalinger
Line
Vi giver Maria og eviggladhuset vores største anbefalinger. Vi er førstegangsforældre til en forsigtig pige, der tit har brug for en hånd at holde i – og for at være ærlig: det samme har vi. For det er så svært og sårbart at aflevere hele sit hjerte i en andens hænder. Derfor er vores nøgleord tryghed – på barnets aller første dag og på alle dage derefter. Det føler vi os faktisk mødt 100% i hos Maria og eviggladhuset. Kæmpe kæmpe anbefaling herfra
Josephine
Jeg vil gerne give Maria og Eviggladhuset mine varmeste anbefalinger.
Min datter startede hos Marie, da hun var kommunal ansat og jeg var ikke et sekund i tvivl om, hun skulle med videre I Eviggladhuset.
Min datter er i stor trivsel, og hun er altid glad for at se Maria. Tit siger hun ikke engang farvel til os, når vi går og hun vil ikke med hjem, når vi henter hende.
Eviggladhuset tilbyder vores datter de bedste, varmeste og tryggeste omgivelser. Maria udforsker, udvikler og skaber de bedste rammer for børnene.
Står du og mangler en plads til Dit barn, er Maria og Eviggladhuset det helt rette valg
Julie
Vi vil give Maria og Eviggladhuset vores varmeste anbefaling. Vi ser Maria med et kæmpe overskud og stort hjerte for børnene, som oplever en masse nærvær. Vores søn trives, og har det godt hos Eviggladhuset. Maria går meget op i at følge årets gang med de temaer der hører sig til, og laver mange kreative og lærerige ting med børnene. Derudover er der meget fokus på udendørsaktiviteter og -leg, hvilket vi og vores søn sætter stor pris på.